
Dørene åbner præcist kl. 13.00
Kl. 13.15 – Poetic Self Exercise
Vi anbefaler, at man er ankommet og sidder klar til øvelsen.
Efterfølgende artist talk – Modereret af Oliver Stilling frem til ca. kl. 14.15.
Herefter kan man nyde et glas most og lidt frugt.
Rummet er køligt – vi anbefaler lunt tøj.
Udstillingsperiode: 21. februar – 19. april
Åbent lørdag og søndag kl. 11–16
Fri entré:
Arr.: KUNST-Doseringen
POETIC LANDSCAPES
KUNST-Doseringen præsenterer POETIC LANDSCAPES – en sanselig og poetisk installation skabt af Sisters Hope.
Installationen inviterer publikum ind i et lydligt og kropsligt rum for fordybelse. Med udgangspunkt i en enkel, men stærk konstellation – en seng og et omsluttende soundscape – åbnes et rum, hvor man ikke blot betragter kunsten, men deltager i den.
Publikum inviteres til at lægge sig i sengen og via høretelefoner lytte til Poetic Self Exercise – en guidet poetisk øvelse, der forbinder krop, lyd og opmærksomhed. Samtidig breder lydværket SISTERS SOUNDSCAPE – sig som en magnet i og omkring fiskefabrikkens rå arkitektur og transformerer det industrielle rum til et poetisk sanserum.
Her sænkes tempoet. Opmærksomheden vendes indad. Og publikum bliver medskabere af værket.
Installationen står i et bevidst spændingsfelt mellem det intime og det industrielle – mellem det bløde og det rå – og udnytter KUNST-Doseringens historiske rammer som en aktiv del af oplevelsen.
Om Sisters Hope
Sisters Hope er en prisvindende performancegruppe og bevægelse, der står i spidsen for en ny bølge af performancekunst i krydsfeltet mellem kunst, poetisk aktivisme og kunstnerisk forskning. Deres arbejde forener fordybelse, ritual, intervention og sanselige eksperimenter. Gennem immersive langvarige performanceværker udforsker de en potentiel ny verden i kølvandet på tidens polykrise. I deres banebrydende, flerårige performanceværk har de introduceret det kunstneriske paradigme Inhabitation der fremmer økologisk forbundenhed og bæredygtige fremtider ved at bebo i et Sensuous Society.

- .