Spring til indhold

Kunsten

Udstillingsplatformens koncept og kunstfaglige profil
KUNST-Doseringen er en eksperimenterende udstillingsplatform, der skaber en dynamisk ramme for samtidskunst med fokus på bæredygtighed, socialt engageret kunst og deltagerbaserede formater. Gennem 3 – 4 hovedudstillinger om året præsenterer vi anerkendte samtidskunstnere, der arbejder med tværfagligt, hvor kunst, samfund og miljø smelter sammen.

Vores ambition er at udvikle en platform, hvor kunst ikke blot er noget, man betragter, men noget, man deltager i – et levende laboratorium, hvor publikum, kunstnere og lokalsamfundet skaber og deler oplevelser. Udstillingerne vil være kendetegnet ved at blande traditionelle kunstformer med nye medier, performative greb og stedsspecifikke interventioner, der aktiverer både byens rum og historik, samt udstillingslokalerne industrielle rå arkitektur: Fiskefabrikken/ KUNST-Doseringen.

I hver anden udstillingsperiode vil vi præsentere udstillinger med lokale professionelle billedkunstnere for at understøtte den regionale kunstscene og skabe et forum, hvor lokale, nationale og internationale kunstnere kan mødes, udveksle erfaringer og udvikle nye værker. Vi ser KUNST-Doseringen som en katalysator for kunstnerisk vækst, fællesskaber og samarbejde.

Derudover skaber vi et parallelt program med events, Artist Talks og workshops, der inviterer publikum til at dykke dybere ned i kunstens processer. Dette skal sikre en kontinuerlig dialog og give mulighed for nye erkendelser og perspektiver.