UNATUR NATUR – et ekko af havet
Fernisering: 5. sept. kl. 14 – 16
6/9 – 25/10


TOTALINSTALLATION PÅ DEN GAMLE FISKEFABRIK GIVER STEMME TIL HAVET
Med udstillingen Unatur Natur fortsætter KUNST-Doseringen i Stubbekøbing på Falster et ambitiøst program.
På KUNST-Doseringen kan man i september og oktober 2026 opleve en helstøbt totalinstallation, hvor skulptur, lyd og video forenes. Som et ekko af et havlandskab, vil vibrerende skulpturelle vækster tage afsæt i bygningens historie som fiskefabrik. Der sættes fokus på vores tids omgang med naturen – den måde vi har brugt, bruger, kontrollerer og kultiverer naturen i havet. Hovedsageligt vil der arbejdes med efterladenskaber, rester og materialer fra fiskeindustrien, som vækkes til live i ny form og lyd – Unatur Natur.
Bag Unatur Natur står Duelund & Ømann, som med udstillingen fortsætter deres kunstneriske samarbejde med skulpturelle lys- og lydværker. De mødtes på et stipendiatophold på Det Danske Institut i Rom i 2024 og har siden bidraget til udstillingen Salon på Nørre Vosborg i 2025 og Lysfesten i Roskilde i 2026.
Med hver deres kunstneriske afsæt, har de fundet en fælles indgang til en tværæstetisk udtryksform, hvor form og lyd smelter sammen. Det velkendte og tilforladelige får ny nærvær og relevans, når det indtager anderledes former og forlænges i undersøgende lyde, der tager udgangspunkt i materialernes stofligheder og kvaliteter.
Unatur Natur støttes af:
Statens Kunstfond, SVFK, Hoffmann og Husmans Fond, Guldborgsund Billedkunstråd, Sonning Fonden, DMF, Guldborgsund,
Medfinansieret af den europæiske union, Øernes Kunstfond, KUNST-Doseringen og Fiskefabrikken Stubbekøbing
Læs mere om kunstnerne på duelundomann.dk
Særarrangementer i udstillingen:
Fangst – lydværk for sopran i sildegarn med Rødder på Tværs
(operasanger Nina Sveistrup Clausen samt instruktør og lydkunstner Frederik Ømann)
13. sept. kl. 13, – kl. 14 og kl. 15
[Læs mere om denne event]
Frø og Spirer med Hella Joof under Folkets Folkemøde 19. sept. kl. 13:30
STED: FISKEFABRIKKEN, Stubbekøbing
Særarrangementer vil løbende blive annonceret af KUNST-Doseringen
Udstillingen har åbent Åbent
Lørdag og søndag kl.11 – 16. (6. sep. – 25. okt.)
Fernisering lørdag 5. september kl.14-16.
Fri entré. .